Bygherre: Bygningsstyrelsen
Kunde: Aalborg Universitet
Totalrådgiver: COBE, STED og Oluf Jørgensen
AAU Science & Innovation Hub (AAU SIH) er en udvidelse af Aalborg Universitet, der skal være et knudepunkt for tværvidenskabelig forskning, innovation, entreprenørskab, talent- og virksomhedsudvikling. Et sted hvor fremtidens kreative og entreprenante talenter udklækkes.
Cobe Arkitekter har hentet inspiration fra de største iværksætterideers fødsel: Garagen. Det er bl.a. gjort ved at skabe en masse små og åbne rum, der på en og samme tid giver plads til fordybelse, samtidig med at de åbner op for omverden og dens nysgerrige blikke, hvilket i sidste ende leder til samtaler og ideudveksling på tværs af de mange ”videns”garager.
Det ambitiøse projekt er realiseret ved hjælp af en generøs donation fra A.P. Møller Fonden.
Hustømrerne har haft ansvaret for alle tømrer- og glasopgaver på byggesagen.
Vi søger løbende nye kollegaer. Så send os en ansøgning. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.