CSR

Det har altid været en grundholdning hos Hustømrerne A/S, at vi ønsker at være en virksomhed, der opfører sig ansvarligt over for det omkringliggende samfund, miljøet og menneskene. Det ligger også i vores kooperative historie, hvor 'interesse for samfundet' er et af de bærende principper. Vi vil mere end blot tjene penge. Vi ønsker derfor at være en foregangsvirksomhed i byggebranchen, i koblingen 'sund forretning og ansvarlighed'. Det handler om at finde det sted, hvor vi kan gøre en forskel. Det handler i bund og grund om ordentlighed.

FN's verdensmål
I Hustømrerne synes vi at verdensmålene er et fantastisk redskab, som forener folk og virksomheder på tværs af landene. Vi mener også, at det er vores ansvar at gøre vores, til at bidrage til målene. Vi lægger særligt vægt på mål 3, 4 og 8.

3. Sundhed og trivsel: Vi arbejder med vores medarbejderes trivsel gn. varierede sundhedstilbud, arbejdsmiljø udvikling og mulighed for arbejde på nedsat tid eller andre anderledes vilkår.

4. Kvalitetsuddannelse
: Vi sætter en stor ære i at uddanne dygtige svende til fremtidens tømrerfag. Vi har altid minimum 10%, og oftere 15% lærlinge under uddannelse.

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
: Vi giver gerne en chance til på arbejdsmarkedet, til ekskriminelle unge, flygtninge, fleksjobbere og andre som af en den ene anden årsag, har udfordringer i livet. Vi ansætter eller tager profiler som disse i lære hvert år.

Miljø, forbrug og bæredygtighed
Vi vil stille flere krav til vores leverandører om ansvarlige forhold og vi er faste fortalere af kædeansvar i byggeriet.  Vi er i gang med at udskifte alle kontorartikler og til dels byggepladsartikler, med grønne alternativer. Vi arbejder også med bedre udnyttelse af arbejdstøj i virksomheden og vil gerne præge bygherre i en grønnere retning, ved at gøre det lettere for dem, sammen med os at vælge bedre løsninger når vi arbejder sammen på et byggeri.

Samarbejdspartnere
Hustømrerne samarbejder med flere aktører indenfor social ansvarlighed, bl.a. kommuner og jobcentre omkring ansættelse af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi synes at samarbejde er en god måde, at komme et spadestik dybere og det kan være mere frugtbart end traditionelle sponsorater. Dem har vi dog også nogen af, hvor især lokalsporten står os nær.

Ledige stillinger

Hvis du vil være en del af en af Danmarks største og ældste tømrerfirmaer, så søg en af vores ledige stillinger eller send en uopfordret ansøgning.